Hostrups Have 40, 1. t.v., 1954 Frederiksberg C.
klinik@hhfys.dk , +45 35360071

Behandling af

Hoved-Halskræft

14.000 danskere har eller har haft hoved-halskræft, og at 1.400 danskere får konstateret kræft i hoved, hals eller mund hvert år. Tallet er i følge Sundhedsstyrelsen stigende og skyldes ofte HPV-virus. Dvs. den samme virus, der forårsager livmoderhalskræft. Den typiske behandling for hoved-halskræft er operation, kemoterapi og strålebehandling. Tre ud af fire hoved-halskræft patienter får kemo- og strålebehandling, mens lidt flere end hver tredje også bliver opereret. 

Konsekvenser af behandling for hoved-halskræft

Når man bliver behandlet for kræft i hoved-halsområdet påvirker det en række vitale funktioner i spytkirtlerne, lymfesystemet, synke- og talefunktionen.

”Den naturlige balance i hoved-halsområdet bliver forstyrret, når man bliver opereret og behandlet med kemoterapi og stråler,” forklarer specialist i arvævsbehandling og behandling af hoved-halskræft patienter, Anne Hjordt.

”Normalt opsamler vores hvide og gennemsigtige lymfekar returvæske fra vævet og transporterer immunceller rundt i kroppen. Men i forbindelse med kræft i hoved- halsområdet, hvor der bliver skåret i lymfesystemet, og det samtidig bliver bestrålet, så ændres denne naturlige mekanisme. Det kan både være meget smertefuldt og invaliderende for det menneske, der pludselig er ramt på sin tale- eller spisefunktion.”


Hurtig behandling gør en forskel

Hovedhals-kræft rammer i mundhule, spytkirtler, svælg, strube, næse-bihuler, skjoldbruskirtel og halsens lymfeknuder. Det kan have store konsekvenser at få kræft i hoved-, hals eller mund. Behandlingen fjerner for manges vedkommende kræften, men for hoved-halskræft patienter medfører den også arvæv og strålefibrose i det opererede og bestrålede område.

Behandlingen redder stadig flere liv, men den har samtidig mærkbare konsekvenser for den ramte. For at mindske smerterne, skaderne og bivirkningerne ved kræftbehandlingen, er det vigtigt at starte behandling hos en fysioterapeut, der er specialuddannet i at behandle hovedhals-kræft patienter.


Vi anbefaler, at man starter behandling hos os hurtigst muligt efter sin operation og får den samtidig med, at man er i behandling på hospitalet,” opfordrer Anne Hjordt, der gennem årene har behandlet mange mennesker med hoved-halskræft i Hostrups Have Fysioterapi.

”Det gør en mærkbar forskel, at vi kommer i gang med at arbejde med det beskadigede væv og lymfesystemet så hurtigt som muligt. Det mindsker konsekvenserne af kræftbehandlingen, øger patienternes velvære og bevægelighed på sigt.”

Anne Hjordt

Vi er her for at hjælpe

Ring til os på telefonnummer +45 3536 0001 og bestil en tid eller hør mere om dine muligheder. Vi er klar til at guide dig både før og efter operationen.

Smerterne letter og funktionerne bedres

Som hoved-halskræft patient hos Hostrups Have Fysioterapi på Frederiksberg, bliver du behandlet af fysioterapeuter, der er specialister i netop hoved-, hals- og mundopererede patienter. Du får tilbudt forskellige typer af behandling alt efter, hvad du har behov for. F.eks. lymfedrænage, Deep Oscillation, arvævsbehandling og behandling af bindevævet. ”Vores mål er at bevare vævets funktioner bedst muligt,” forklarer Anne Hjordt.

”Vi går ind og styrker det intakte lymfesystem for at forhindre hævelser (ødemer). Jo bedre lymfesystemet fungerer, desto bedre kan det arbejde.”

”Og så behandler vi alle muskler individuelt. Det er krævende, fordi der er mange muskler. Men det er indsatsen værd, fordi smerterne letter og patienten får bedre bevægelighed.”

“Samtidig instruerer vi patienterne i hvad de selv kan gøre mellem behandlingerne for at vedligeholde fremgangen, ligesom vi hjælper med ansøgninger om hjælpemidler i kommunen. Dette kan f.eks. være i form af Deep Oscillation eller Heskiers One Tool.”

Hvem har gavn af behandlingen?

Hostrups Have Fysioterapi behandler alle typer af mennesker, der har hoved-hals kræft.

Klinikken ser gode resultater hos patienterne, uanset deres profession, fordi behandlingen er koncentreret om de vigtige tale-, synke- og spisefunktioner.

Hostrups Have Fysioterapi benyttes f.eks. af sangere, lærere, foredragsholdere og andre, der lever af at bruge stemmen.

Kend dine muligheder

Kræftbehandling efterlader spor på både krop og sjæl. For de fleste hænger de to ting sammen, da de fysiske skader giver både funktionelle og kosmetiske gener.

I Hostrups Have Fysioterapi har vi specialiseret os i at behandle senfølger efter kræft, specielt indenfor de berørte områder; arvæv, stråleskader og lymfødem.

Hos os bliver du behandlet ud fra dit individuelle behov, med målet om at du får normal bevægelighed og styrke tilbage – og dermed en væsentligt forbedret livskvalitet.

Har du en henvisning fra din læge vil du kunne få offentligt tilskud til din fysioterapi behandling, og i nogle tilfælde dækket alle omkostninger. Vi opfordrer dig dermed til at tage kontakt til din læge, hvis det ikke allerede er tilfældet.